Om mig
Siden jeg i 2007 blev uddannet hundeinstruktør hos Irene Jarnved har jeg drevet hundeskolen Givpote. dk. Efterfølgende har jeg uddannet mig til klikkerinstruktør, eksamineret adfærdsrådgiver og rallyinstruktør ved Hund og Træning.
Alle fire uddannelser bygger på moderne metoder og den sidste nye forskning om hunde og deres adfærd.
Min træning er derfor baseret på den seneste viden om træning af hunde. For at være opdateret om både træning og adfærd deltager jeg løbende på seminarer og kurser, som er interessante for mig. Jeg har næsten altid gang i en bog om hunde og ikke mindst debatterer jeg nye tiltag og træningsmetoder med mit netværk af hundetrænere og adfærdsbehandlere.
Mit fokus er på træning og rådgivning af familiehunde. Det er vigtigt for mig, at vores hunde trives og fungerer i dagligdagen, så derfor er mine hvalpe- og begynderhold primært baseret på aktivering, stimulering og hverdagsøvelser, som gør det lettere for dig og din hund at fungere sammen i hverdagen.
Jeg fik min første labrador i 1988 og har siden haft 4. I dag har jeg Malou, som er fra 2019. Mine hunde har altid været "prøveklude" når jeg får nye træningsideer eller skal afprøve forskellige former for mental aktivering. De har alle 4 har været mentalt forskellige, og har derfor givet mig ny viden og træningserfaring.
Jeg deltager løbende på kortere seminarer og foredrag både fysisk og online. Af fysiske weekendkurser har jeg deltaget på følgende:
Canis Klikker seminar
|
Morten Egtved, Cecilie Køste og Kathy Sdao
|
Stress og problemløsning hos hunde
|
Anne Lil Kvamm
|
Forskelle og ligheder mellem ulve og hunde
|
Runar Næss
|
Chicken Camp (træning af andre dyrearter)
|
Hund og Træning
|
Canis Week-end seminar
|
Kathy Sdao, Ken Ramirez & Michele Pouliot
|
Svensk rallymix instruktørkursus
|
Hund i Syd
|
100% positiv problemløsning
|
Siri Linnerud, Arne Arrestad
|
Behavior Adjustment Training (BAT)
|
Grisha Stewart
|
Akut behandling og velvære til din hund
|
Bowtech
|
Clicker revolution
|
Kay Laurence
|
Stress in Dogs
|
Clarissa von Rheinhardt
|
How do dogs think
|
Adam Míklosí
|
Clicker Expo i Billund
|
Diverse foredragsholdere
|
Animals in Control
|
Eva Bertilsson |
Hundens afvigende adfærd - er den smerterelateret? |
Irene Jarnved og smertedyrlæge Maria Søndergaard |
Jeg er medlem af SEA
- en landsdækkende Sammenslutning af
veluddannede Eksaminerede Adfærdsbehandlere.
Alle medlemmer af SEA har en grundig adfærdsuddannelse bag sig, og har stor viden om hundeadfærd og moderne træningsmetoder.
Medlemskab forpligter desuden til løbende efteruddannelse.
Vores arbejde er udelukkende baseret på positive træningsmetoder. Det betyder, at din hund ikke bliver udsat for straf eller bliver sat i situationer, som forværrer problemet.
De metoder vi bruger, har en forskningsbaseret baggrund, og bruges af førende adfærdsbehandlere over hele verden.